På himmelhvælvingens ryg

Han er kommet hertil, hans få fri kvadratmeter, fra et hus fyldt med bøger, et sommerhus proppet med tidsskrifter, et kælderrum, et ufremkommeligt kontor, et liv mellem segnende reoler.

Armene holder han tæt ind til kroppen. Han er ranglet, med et lille, flenskaldet hoved, der titter skildpaddeagtigt frem fra den grå sweaters krave. Hans bevægelser, de gange han forflytter sig, prøvende, forsigtige, vidner om en mand, der bevæger sig mest inden døre. Eller slet ikke bevæger sig. Som havde han siddet i kørestol i ugevis og først nu rejst sig. ”Det er erotik, det handler om,” piber på et tidspunkt stemmen, der kommer ikke fra maven, men fra den øverste del af struben, fra det lille hoved, dér hvorfra resten af kroppen svinder ind til et kridtagtigt, støvet appendiks.

”… hvorfor en filosof jo virker fremmed for almindelige mennesker, for de forstår ikke, at han er fyldt med guddommelig ånd.”

Indimellem holder han med begge hænder fast om katederet, højre ben krydset ind over venstre, stivnet i en fremadhældende, diagonal positur, i hvilken kun sweaterens dinglende lynlås og de mimrende læber giver livstegn fra sig. Der er ingen tvivl om, at han er ualmindelig belæst og velforberedt.

”Han higer efter at svinge sig op i det høje, filosoffen, som en fugl i et flaksende vanvid.” Her hæver han stemmen, så stemmebåndene strammer sammen om det snævre register. Men pointerne bider sig ikke fast, de absorberes sagte af det stumme rum. ”Avle som et kreatur”, lyder nogle af de sidste ord, men de fortaber sig i den tyste støj fra lærredsskoene, der slæber sig tørt hen over institutionsgulvet i retning af tavlen, hans lange, tynde krop et stativ, hvorpå fyrre års filosofisk læsning om eros hænger som tunge, lurvede frakker. På bordet bag ham en appelsin og tre udgaver af Platons Faidros. Lædertasken sunket sammen op ad et bordben.

I højre hånd holder han et halvt stykke kridt mellem tommeltot og langemand. Siger noget mere, noget om heste og kønsorganer. Tænker på bøgerne. Hvis man først mister styringen med dem. Men mangler der en bog i en af hans reoler, kan han mærke det uden overhovedet at kigge efter.